Beskrivelse

Det kan være svært at udvælge den rigtige nye medarbejder kun på baggrund af en ansøgning, CV og samtaler. Og det er dyrt at tage fejl! Det kan derfor absolut betale sig at investere i ansættelsesprocessen.

Vi tilbyder et kort og nemt rekrutteringsforløb, der samtidig hjælper jer med at finde den bedst egnede ansøger. Vi tager udgangspunkt i virksomhedens stillingsbeskrivelse og ønskeprofil, og bruger DiSC PPA til at teste og analysere kandidatens fortrukne adfærdsstil på jobbet.

Thomas PPA DiSC er et meget præcist analyseværktøj og derfor også et meget benyttet rekrutteringsværktøj, der i kombination med vores facilitering i rekrutteringsprocessen sikrer jer et ansættelsesforløb af høj kvalitet.

Vi analyserer testresultatet og forbereder i dialog med ledelsen de punkter, der er vigtige af få afdækket i et interview med kandidaten. Som en afslutning på processen hjælper vi ledelsen med at klargøre beslutningsgrundlaget for det videre forløb og den rigtige ansættelse. DiSC PPA rapporten besvarer mange spørgsmål, blandt andet:

  • Hvilke arbejdsmæssige styrker har kandidaten?
  • Matcher disse styrker til jobbet?
  • Hvilke begrænsninger vil påvirke evnen til at opnå succes?
  • Vil personen være succesfuld i en rolle, der er teknisk, kvalitets- eller regelfokuseret?
  • Er kandidaten resultatorienteret?
  • Kan personen arbejde med og gennem mennesker?
  • Vil personen yde sit ypperste i en service, support eller specialistrolle?
  • Hvor høj detaljeringsgrad foretrækker kandidaten?
  • Hvordan motiveres denne person mest effektivt?

Vi tilbyder en samlet pakke der indeholder: En PPA test, analyse af denne i forhold til stillingsbeskrivelse og CV, gennemgang sammen med den ansættelses ansvarlige, facilitering under kandidatsamtalen, samt opfølgende møde. Prisen er: Kr. 8.500,- + moms per test/ansøger. Ved flere ansøgere gives god pris.